Fortsæt til indhold
International

Fra svær til farlig. Vesten trues af ny ondskabens akse

Rusland holder krigen i Ukraine i gang gennem styrkede alliancer med Iran, Kina og Nordkorea. De fire lande har forskellige interesser, men deres autoritære regimer støtter hinanden og styrker det militære samarbejde. Situationen skaber dyb bekymring i både USA og Europa.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag mødes i Sverige med sine nordiske og baltiske kolleger til et to dage langt topmøde om sikkerhedssituationen, sker det på et særdeles dystert bagtæppe.

Krigen i Ukraine har passeret de 1.000 dage, og den danske statsminister har selv kastet hele sin udenrigspolitiske kapital i at være fortaler for markant støtte til Ukraine og en hård kurs over for Putin. Set fra hjørnekontoret på Christiansborg er det en kamp, som Vesten ikke må tabe.

Men udviklingen er ikke gunstig for hverken hende eller den gruppe af EU- og Natolande, som ikke vil vige en tomme for Putins betingelser.