Danmark giver ny donation til Ukraine

KYIV/AARHUS

Ved et fælles pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på en hemmelig lokation i Kyiv annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag ny dansk hjælp til Ukraine:

1 mia. kr. til brug i opbygningen af og produktionen i Ukraines egen forsvarsindustri.

Hjælpen kommer oven i de ca. 57 mia. kr., som Danmark allerede har givet til Ukraine, siden fuldskalakrigen brød ud for 1.000 dage siden.

Jyllands-Posten sad med i salen på den hemmelige lokation, da Zelenskyj side om side med statsministeren fremhævede, at Danmark i de seneste 1.000 dage har været et land, som han og Ukraine for alvor har kunnet stole på.

En nyproduceret, langtrækkende ukrainsk drone glinsede i baggrunden.

»Sammen beskytter vi ukrainske liv,« lød en af Zelenskyjs pointer.

Og ved siden af ham udtrykte Mette Frederiksen stolthed over, at metoden med støtte til Ukraines egen våbenindustri nu kaldes »den danske model«.

Der blev ikke eksplicit sagt, hvad den nye milliard skal munde ud i af konkrete våben. Men Mette Frederiksen fremhævede også selv det, som omgivelserne antydede var i fokus:

»I producerer langtrækkende droner og missiler. Det er absolut nødvendigt i forsvaret mod et brutalt Rusland«.

»Jeg vil dele denne besked med mine kolleger: Flere skal følge op på det her. Der skal mere finansiering. I kan producere meget mere på en meget større skala. Det skal vi andre sikre. I skal sejre på slagmarken. Og Danmark står klar til at hjælpe, som vi har gjort fra start.«

Samtidig med, at Mette Frederiksen i nat kørte i tog mod Kyiv tog krigen en ny dramatisk drejning, som Danmark har slået fast, man ikke har noget imod.

For i nattens løb - mens Frederiksen på toget pustede et lagkagelys ud i anledning af sin 47 års fødselsdag - blev der lanceret et ukrainsk angreb mod et stort russisk ammunitionslager i Karatjev godt 100 kilometer væk fra Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium blev angrebet udført med amerikanske Atacms-missiler. Det samme skriver flere ukrainske medier med afsæt i anonyme kilder. Ukraine har ikke selv bekræftet andet, end at et succesfuldt angreb er udført.

Hvis der blev brugt Atacms så langt ind i Rusland, vil det være første gang, Ukraine har udnyttet en ny amerikansk tilladelse til dette. Til det, vil den danske regerings holdning formentlig være i retning af: endelig.

Da Jyllands-Posten fulgte Mette Frederiksen rundt i Kyiv og omegn tirsdag, sagde hun igen, at hun selv og Danmark officielt er store modstandere af ”røde linjer” på våbendonationer til Ukraine. Danmark selv har ingen restriktioner på det, man giver. Det gælder også, hvad end Ukraine vil producere med de ny penge.

Det gælder også, selvom Rusland truer med noget nær den ultimative konsekvens: brug af atomvåben.

Tirsdag formiddag underskrev Ruslands præsident, Vladimir Putin, et dekret, der ændrer på landets doktrin for, hvornår man vil bruge atomvåben.

Nu kan de tages i anvendelse som svar på »aggression mod Rusland og dets allierede fra enhver ikke-atommagt støttet af en atommagt.«

Den mest aggressive tolkning af dette, finder man hos den tidligere russiske præsident og premierminister Dmitrij Medvedev - der dog er kendt for yderst bombastiske udmeldinger.

»Nato-missiler affyret mod vores land kan betragtes som et angreb fra Nato-blokken på Rusland. Rusland kan gengælde med masseødelæggelsesvåben mod Kyiv og vigtige Nato-faciliteter, uanset hvor de er placeret. Det betyder Tredje Verdenskrig,« skriver Mededev på X om de nye perspektiver.

Det ryster ikke Mette Frederiksen.

»Det her med at opstille røde linjer giver russerne alt for gode kort på hånden. De har ingen røde linjer, og de røde linjer for os er jo i virkeligheden overskredet for længst. Det blev de, da Rusland gik ind i en fuldskalakrig. Men nu ser vi, at Nordkorea blander sig direkte med tropper, og det burde være den mest røde linje for os,« sagde hun under et af sine stop på rundturen i Kyiv.

Hun stod ved børnehospitalet Okhmatdyt. Det var Ukraines største børnehospital, indtil det blev ramt af et russisk krydsermissil 8. juli i år.

»Så jeg er ikke tilhænger af den der lidt mere afventende tilgang. Jeg tror grundlæggende ikke, at Putin ønsker fred. Man skal huske, at Rusland kunne stoppe den her krig med det samme. De kunne trække deres tropper tilbage, de kunne respektere demokratiets spilleregler og den verdensorden, som møjsommeligt er blevet bygget op siden 2. verdenskrig,« fortsatte hun.

Og hun mindede om, hvad der er på spil:

»Grusomheden er voldsom. Og Rusland kommer, tror jeg, ikke til at stoppe med Ukraine.«

Danmarks rolle

Danmark har i lang tid udmærket sig som et af de lande, der har doneret mest til Ukraine: 51,9 mia. kr. til militæret og 5,2 mia. kr. til civil støtte fra fuldskalakrigens udbrud i 2022 frem til 2024 med de nuværende planlagte støttekroner.

Hvis store beløb er for abstrakt, er donationen af F-16-kampfly en af dem, der internationalt har vakt opsigt.

Det samme var Danmarks rolle som en af de tidlige donorer af vestlige kampvogne – både de ældre Leopard 1A5 og de lidt nyere Leopard 2A4.

En anden donation, der kan få ukrainske soldater til næsten at grine – i hvert fald i et tidligere møde med Jyllands-Posten – er beslutningen om at donere ALT den danske hærs artilleri til ukrainerne. Det skete med donationen af 19 selvkørende Caesar-artilleri-kanoner, der ellers lige var taget i brug herhjemme og skulle være fremtidens tunge kanon.

I de seneste måneder er det som nævnt på dagens pressemøde først og fremmest Danmarks rolle som spydspids i at skaffe donationer til at producere nyt militært udstyr inde i Ukraine, der er blevet slagnummeret – her er man gået forrest ved at indkøbe ukrainskproducerede Bohdana-artillerikanoner, der nu indgår i krigen.