Svaret bliver langt, og en central beslutning vil hæve sig over andre
Analyse: Første del af Afghanistan-udredningen forklarer, hvorfor Taliban vendte tilbage. Anden del kommer til foråret og skal gennemgå de politiske beslutninger om, hvorfor Danmark blev ved med at bidrage – ovenikøbet i det skarpeste hjørne.
Svaret på det store spørgsmål kan gøres kort. Men alt tyder på, at fortællingen om Danmark og Afghanistan bliver en lang affære.
Onsdag kunne vi over 253 sider læse, hvorfor Taliban genvandt magten i Afghanistan. Anden og den langt mere interessante del af udredningen fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), som efter planen skal udkomme i foråret 2025, vil svare på, hvad der fik skiftende politiske flertal i Folketinget til igen og igen at bakke op om krigen. Mens vi venter på det omfangsrige og detaljerede svar, kan man nøjes med det mest oplagte, som kan skrives med tre ord: