Fortsæt til indhold
International

Jødiske fodboldfans jagtet og overfaldet i Amsterdam: »De råbte det også på tysk: ”Juden”«

Det havde intet med fodbold at gøre. Det var politisk og antisemitisk, fortæller israelske fodboldtilhængere, der blev jagtet igennem gaderne i Amsterdam.

De hollandske myndigheder afspærrede fredag eftermiddag et stort område af Terminal 3 i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam. Det var kun statsborgere med israelsk pas, som fik lov til at komme forbi de tungt bevæbnede politibetjente.

Inde bag menneskemuren kunne israelere tjekke ind på et af de fly, som det statslige israelske luftfartsselskab El Al havde sendt til Amsterdam på en form for redningsaktion efter uroligheder.

Israelske og jødiske fans blev torsdag aften jagtet og overfaldet på gaderne i Amsterdam af pro-palæstinensere efter opgøret i Europa League imellem Ajax og Tel Aviv. Ifølge de hollandske myndigheder blev fem personer behandlet for skader på sygehuset, mens mellem 20 og 30 personer kom lettere til skade. 62 personer blev anholdt af politiet, og fredag eftermiddag var 10 fortsat tilbageholdt.

Jyllands-Posten mødte fredag eftermiddag flere Tel Aviv-fans i Amsterdam.