Elon Musk har i måneder ligget i bitter krig med »Brasiliens Darth Vader«. Nu flytter kampen også ud i rummet

I over fem måneder har den excentriske mangemilliardær og ejer af X, Elon Musk, været den ene hidsige part i det, der minder om en indædt ægteskabelig strid med en højesteretsdommer i Brasilien.

Striden drejer sig dog ikke om, hvem der skal tage opvasken eller hente børn. Den drejer sig derimod om noget så grundlæggende som ytringsfrihed og demokrati.

Hvor Elon Musk mener, at ytringsfriheden bliver ødelagt af en »pseudo-dommer« med »politiske mål«, mener højesteretsdommer Alexandre de Moraes, at Elon Musk har »forvekslet ytringsfrihed med frihed til aggression«.

Konfliktens foreløbige kulmination indtraf den 30. august, hvor Brasiliens højesteret gjorde det ulovligt at bruge X over hele landet.

»Censur«

Det hele begyndte i april, hvor den brasilianske højesteretsdommer, som Elon Musk har betegnet som en »pseudo-dommer«, beordrede en række X-konti lukket ned. Bl.a. fordi de efter sigende skulle have været brugt til at sprede misinformation, skriver BBC.

Hvis ordren ikke blev efterlevet, og hvis kontiene skulle blive genåbnet, ville X’s repræsentant i landet blive holdt ansvarlig. Dertil truede højesteretten med bøder til det sociale medie, hvis det nægtede at følge ordren.

Det faldt ikke i god jord hos Elon Musk, der bl.a. kaldte de Moraes for »Brasiliens Darth Vader«.

»Ytringsfrihed er demokratiets fundamentet, og en ikke-valgt pseudo-dommer i Brasilien ødelægger den for politiske mål,« skrev han iltert på X.

I august lukkede X sit kontor i Brasilien, fordi dets repræsentant i landet efter sigende var blevet truet med anholdelse, hvis ikke hun efterlevede kravene fra de brasilianske myndigheder. Krav, som det sociale medie har betegnet som »censur«.

Spændingerne toppede for alvor den 30. august, hvor Brasiliens højesteret gav landets telekommunikationsvirksomheder 24 timer til at lukke det sociale medie. Det har betydet, at stort set alle X-brugere i landet har været forhindret i at tilgå platformen siden da. Der er op mod 21,5 mio. X-brugere i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters, hvilket gør det til det sjette største marked globalt set for det sociale medie.

Alexandre de Moraes har advaret, at hvis privatpersoner eller virksomheder bliver opdaget i at bruge en såkaldt VPN, som kan bruges til at omgå telekommunikationsvirksomhedernes blokering af X, kan de blive pålagt en bøde på ca. 60.000 kr. Det er mere, end hvad den gennemsnitlige person i Brasilien, der rummer 215 mio. indbyggere, tjener om året.

»Polariserende figur«

Alexandre de Moraes er blevet den måske »mest polariserende figur i Brasilien«, skriver New York Times. Han blev valgt ind i den brasilianske højesteret i 2017, og den omdiskuterede dommer har gennem lang tid bekriget, hvad han selv definerer som had på internettet.

Han har ifølge Wall Street Journal i løbet af de seneste to år beordret anholdelsen af mere end 1.000 mennesker – hovedsageligt folk, der har demonstreret mod regeringen, eller personer, der har spredt »løgne« om domstolen på nettet.

Han har beordret hundredvis af sociale medie-profiler blokeret, hvilket også har inkluderet forretningsmænd og kongresmedlemmer.

Men nu er mange, der længe har forsvaret ham, også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hans metoder – særligt den enormt store bødestraf for brug af VPN til at tilgå X er blevet kritiseret.

Krigen mellem Elon Musk og de Moraes bliver også udkæmpet på en anden front – nemlig i rummet. Folkene bag Starlink, en satellit-internet-tjeneste, der kontrolleres af Elon Musk, sagde søndag til de brasilianske myndigheder, at tjenesten nægtede at følge ordren om at blokere X.

Starlink leverer internet til omkring 250.000 kunder i Brasilien.

Mandag eftermiddag, hvor de fleste internetudbydere havde blokeret X i Brasilien, kunne det sociale medie stadig tilgås via en forbindelse til Starlink.