Fortsæt til indhold
International

Ambassadøren går ikke ned på boghvede. Det står i store sække i hans lejlighed i Kyiv

Ole Egberg Mikkelsen har siddet som ambassadør i Ukraine, siden Rusland angreb landet. Han bor i en by, hvor hverdagens mobilitet på et splitsekund ændres, når sirenen lyder. Ukraine kan kun overleve som nation med fortsat international støtte, lyder det.

Midt på sommeren, da missiler slog ned i Kyivs børnehospital, sad ambassadør Ole Egberg Mikkelsen sammen med ambassadens stab i kantinen, som også fungerer som beskyttelsesrum:

»Det var meget tæt på, « siger han og tilføjer:

»Sådan er der en mærkelig kontrast mellem noget, som på overfladen er normalt, og så pludselig ændres det hele.«