Fortsæt til indhold
International

Velhavere trækker sig fra Joe Biden – men er det nok?

Det kan blive et stort problem for Joe Biden, at donorerne er begyndt at trække sig, men det handler ikke kun om pengene. Og det er næppe nok over for den stålsatte præsident, vurderer USA-analytiker.

»Jeg går ingen steder.«

USA’s præsident, Joe Biden, var torsdag aften klar i mælet, da han i en tale fra Det Hvide Hus kommenterede på de adskillige opfordringer til at trække sig som præsidentkandidat, han har fået den seneste tid.

Den stålsatte præsident får nu flere velhavende donorer til at tage sagen i egen hånd.