Kvinder får adgang til den eksklusive The Garrick Club i London
Klubben har været med til at fastholde magten blandt en snæver kreds af mænd, herunder kong Charles.
Forargelsen bredte sig hurtigt, da der blev givet et lille kig ind bag facaden i den attraktive London-bydel Covent Garden, hvor en eksklusiv skare af mænd har forsamlet sig i næsten 200 år.
»Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan tænke, at det stadig er okay at tilslutte sig en klub, der er forbeholdt mænd,« sagde teaterdirektør og stifter af Women of the World Foundation Jude Kelly til The Guardian i marts.
Det var netop den britiske avis, der kunne delagtiggøre offentligheden i medlemslisten hos The Garrick Club, der har eksisteret i den britiske hovedstad siden 1831.
Siden da har der hersket en debat, der tirsdag kulminerede med en afstemning blandt de 1.500 medlemmer om, hvorvidt der fremover skal være plads til kvindelige medlemmer. Her stemte 59,98 procent ifølge The Guardian for at tillade kvinder adgang til klubben. Forud for afstemningen var gået to timers debat.
Elite fastholder magten
I marts afslørede The Guardian, at herreklubben bl.a. har tilslutning af den britiske kong Charles samt fremtrædende briter som skuespillerne Succession-duoen Brian Cox (Logan Roy) og Matthew Macfadyen (Tom), modeskaberen Paul Smith, musikerne Mark Knopfler og Sting, MI6-efterretningschefen Richard Moore og fodboldmanageren Roy Hodgson.
Derudover var der politikere, chefdirigenter, journalister, dommere og en gynækolog i form af Marcus Setchell, der var med til at bringe kong Charles til verden.
»Der er flere af den her slags klubber i Storbritannien, hvor medlemskabet er forbeholdt en meget beskeden kreds af mennesker. Formålet er at etablere et forum, hvor magteliten kan udveksle viden og måske indgå forskellige former for aftaler, uden at omverdenen kan snage i det. På den måde kan de ultimativt fastholde magten inden for den her elite,« siger Ole Helmersen, mangeårig lektor ved Copenhagen Business School med speciale i bl.a. britiske samfundsforhold og historie.
Herreklubberne indgår dermed i en form for kredsløb sammen med en række kostskoler og universiteter, forklarer Ole Helmersen:
»Mange af medlemmerne har gået på de ”rigtige” universiteter, heriblandt Oxford og Cambridge, og de fineste kostskoler, hvor eliten sender sine børn hen. Ud af en ungdomsårgang er der cirka 7 pct., der ender på den slags kostskoler, og herefter er det 60-70 pct. af dem, der får de mest magtfulde stillinger i samfundet. The Garrick Club fungerer som et møde- og fristed for den slags mænd.«
Spionchef trak sig
Efter offentliggørelsen af medlemslisten valgte MI6-lederen Richard Moore at trække sig fra The Garrick Club. I en besked til sine ansatte anerkendte han bl.a., at medlemskabet kunne virke paradoksalt i en tid, hvor efterretningstjenesten forsøger at tiltrække flere kvinder.
Andre var tilsyneladende også nået frem til den erkendelse, at det er tid til et opgør.
»Flere medlemmer, heriblandt Sting, Mark Knopfler og ledende skuespillere, har angiveligt skrevet til formanden og gjort det klart, at de vil trække sig, hvis afstemningen ikke ender med en accept af kvindelige medlemmer,« har BBC-redaktøren John Simpson skrevet på X, hvorefter han tilføjede, at »mange andre – inklusive mig selv – vil også se det som umuligt at blive.«
Der har tidligere været afholdt lignende afstemninger, bl.a. i 2015, hvor 50,5 pct. af medlemmerne stemte for at opretholde reglen om, at klubben udelukkende er for mænd. I 2021 blev medlemmerne opfordret til at genoverveje beslutningen efter en underskriftsindsamling, der bl.a. blev støttet af Cherie Blair.
Som hustru til den tidligere premierminister Tony Blair har hun selv oplevet, hvordan hun blev bedt om at vente udenfor, mens hendes mand var inde i klubben.
»Det er vanvittigt, at der ikke har været større fremskridt siden da,« skrev hun dengang ifølge nyhedsbureauet AFP.
Nu kan kvinderne få lov at træde ind i lokalerne i Covent Garden, hvor folk som forfatteren Charles Dickens gennem tiden har frekventeret stedets restaurant, bar, overnatningsmuligheder og bibliotek.
»Lovgiverne kan jo ikke diktere noget, fordi det er en privat organisation. Spørgsmålet er så, om nogen kvinder overhovedet er interesserede i at være medlem. I et moderne perspektiv med fokus på lighed – ikke mindst blandt kønnene – er tiden jo nok løbet fra den her slags klubber,« siger Ole Helmersen, inden han slår fast:
»Omvendt er Storbritannien stadig et klassesamfund på en helt anden måde end f.eks. Danmark. Og i sådan et samfund har den her slags herreklubber en vigtig rolle.«