Kaos i det britiske postvæsen: Falsknerne er nu »så gode til det, de gør«
Forfalskningerne er så gode, at de færreste kan se forskel på dem og de ægte, britiske frimærker fra The Royal Mail. Den ansvarlige minister beder postvæsenet om at efterforske sagen til bunds.
Et mystisk mønster tegner sig i øjeblikket i Storbritannien.
Antallet af klager over forfalskede frimærker er stigende. Intetanende borgere modtager bøder på op til ca. 45 kr. for at sende eller modtage breve beklædt med falske frimærker, som ellers er købt og betalt på helt lovlig vis i almindelige butikker.