Prins Harry vinder sag mod tabloidaviser
En dommer tilkender den britiske prins en erstatning på over 140.000 pund, godt 1,2 mio. kr.
En ofte følelsesladet prins Harry fortalte ved flere retsmøder i sommer om, hvordan han igennem hele sit liv har været jaget vildt for pressen.
Fredag fik han ret, da en dommer i en civilretlig sag ved High Court i London afsagde en kendelse om, at mange af avisernes nyheder om prinsen blev opnået ved hjælp af ulovlige metoder.