Fortsæt til indhold
International

Mens 130 babyer i kuvøse trues af strømsvigt, opfordres krigens parter til »humanitær pause«

Nedlukning af nødgeneratorer kan i de kommende døgn bringe tusindvis af patienters liv i fare i Gazastriben, advarer FN.

Bruxelles

For forældrene er nedtællingen på hospitalerne i Gaza et mareridt.

I forvejen er det barskt at se sin nyfødte baby i en kuvøse, men når sygehusets livgivende medicinske udstyr samtidig trues af et strømsvigt, bliver situationen katastrofal.