Bombardementer og kampe fortsatte natten igennem
Israel har stadig ikke kontrol over den sydlige del af landet tæt på Gaza striben.
BANGKOK
For anden nat i træk regnede bomber og raketter ned over Gaza striben og det sydlige Israel, mens israelske styrker kæmpede mod Hamas-terrorister, der stadig opererer på landjorden på den israelske side af grænsen mellem Israel og Gaza.
Tallene for døde og sårede steg time for time, mens kampe og bombardementer fortsatte uden pauser.
Det israelske kabinet godkendte søndag premierminister Benjamin Netanyahus krigserklæring, og Israel vil officielt være i krig med Hamas, når en parlamentskomite formaliserer beslutningen og den vedtages i parlamentet i løbet af mandag. En krigserklæring har betydning for regeringens muligheder for at operere uden at skulle gennemgå en række bureaukratiske procedurer.