Historien om, hvordan en lille lus udviklede sig til en mediesensation

PARIS

Det begynder at klø, bare man snakker om dem. Men hverken Jean, Diana, Marion eller Fofana har endnu personligt stået ansigt til ansigt med et af monstrene.

Dagligt høres skrækhistorier om den nye fare, som – hvis man tror de mest dramatiske spådomme – truer både Paris og OL-konkurrencerne i sommeren 2024.

Paris kæmper lige nu for at stoppe en invasion af væggelus alias sengelus.

»Alle er bange og taler om lus. Frygten eksisterer mest inde i folks hoveder,« mener isenkræmmer Jean Tayebaly, der ejer Droguerie Damrémont på Montmartre.

Den 55-årige klager ikke. Salget af midler mod lus går hurtigere end salget af bagerens varme croissanter. Lusegifte under mærker som Fury og Kapo Choc rives ned af hylderne. Fortrinsvis af kunder, der ikke har noget problem.

»Mange gasser deres lejlighed præventivt. Det giver ingen mening, men folk er ivrige efter at beskytte sig,« fortæller Tayebaly og viser en dåse, hvis indhold er så giftigt, at beboere skal forlade lejligheden i tre timer.

Det er altid en god historie, når en løve slipper ud af en zoologisk have. Det løber koldt ned ad ryggen, når livet bliver usikkert tæt på ens bolig, for hvad nu hvis? Men det er ingenting mod den panik, som de bittesmå lus er i stand til at udløse.

»Alle snakker om lusene, men jeg har endnu ikke mødt én, der selv har problemet inde på livet,« siger den 46-årige Diana Louiza fra hjælpeorganisationen Secours Populaire, der deler mad ud til de trængende i rue Montcalm i Paris:

»Så vidt jeg ved, har der ikke været stor efterspørgsel efter madrasser i vores andre afdelinger.«

Dagligdagens skrækhistorier går selvfølgelig ikke hen over hovedet på redaktører på alverdens medier. At Paris om blot 10 måneder er vært for de olympiske lege, kan gøre det fristende at sætte lus i skindpelsen. Hvad sker der, hvis de hoteller, hvor atleter og deres fans er indkvarteret, er inficeret af sengelus?

Selv borgmesteren er bekymret

Mediestormen har gjort bystyret i Paris bekymret.

»Sengelus er et problem for folkesundheden og bør kategoriseres som sådan,« skrev viceborgmester i Paris Emmanuel Grégoire til premierminister Elisabeth Borne og opfordrede regeringen til at udarbejde en national handlingsplan mod lus.

Også transportminister Clément Beaune tager problemet alvorligt og vil tage skridt til at berolige og beskytte de rejsende.

Truslen er tilsyneladende kommet med fremmede. Invasionen blev hen over sommeren bemærket på flere hoteller og i airbnb-lejligheder, og det fik hurtigt de sociale medier til at gå amok.

Siden ser folk lus overalt. I biografer og i tog. En rejsende postede et foto af en sengelus, der kravlede rundt på sædet i et fransk højhastighedstog mellem Paris og Lille.

Den slags historier spredes hurtigere, end lusene kan formere sig. På linje 13 i metroen på vej mod St. Lazare er der sidst på formiddagen masser af siddepladser, men Marion Girot står op.

»Lus kan jo godt lide at opholde sig i tekstiler, så jeg foretrækker at være i sikkerhed ved at stå op. Jeg vil meget nødigt have en lus med hjem,« siger den 25-årige og virker lettet over at slippe ud, da dørene går op.

Amerikanske og britiske medier ringer med alarmklokkerne.

»Ingen er i sikkerhed,« advarer CNN, mens Time Magazine fastslår, at sengelus er ved at tage kontrollen over Paris’ modeuge.

New York Times er mere afmålt. Avisen konstaterer, at pariserne ikke er mere bekymrede, end at tog, barer og biografer er lige så fyldte som normalt. Avisen viderebringer dog tips til rejsende om, hvordan lus kan undgås: Opbevar din bagage i badekarret. Undgå stofsæder i metroen, og køb en væggelusdræbende varmeovn til 220 dollars på Amazon.

Sengelus er en jævnligt tilbagevendende plage i storbyer verden over, heriblandt New York. Bæsterne lever i madrasser, tæpper, tøj, sengetøj, bløde møbler og bag tapetet. Om natten går de i aktion for at suge menneskeblod. Bid optræder ofte i et zigzagmønster, der udløser kløe, hævelse og svie.

De er dyre at slippe af med. Gasning af huse og lejligheder kan være yderst kostbart, og de virker ikke altid. Ofte er det sikreste at skille sig af med både madras og sengetøj.

Tidligere har rejsende romaer fået skyld for at sprede sengelus. Forleden skabte journalisten Pascal Praud debat, da han på tv-kanalen CNews antydede, at sorteper denne gang måske skal gå til indvandrerne.

I givet fald vil den 32-årige Aminata Fofana fra Elfenbenskysten gerne frikendes. Hun er midlertidigt indkvarteret på et hotel, indtil hun får opholdstilladelse:

»På vores hotel kommer de og gasser værelserne for insekter to gange om måneden, så jeg føler mig i sikkerhed.«

Andre mener, at det hele bare er en lus under en enorm lup?

»Det er total hysteri pisket op af de sociale medier. Vi har haft sengelus i Paris i mindst tre år. Man har bare ikke talt om det,« siger Adrien i sengebutikken Nation Literie:

»Hvis truslen var reel, ville vi sælge enormt mange madrasser. Den sidste, vi solgte på grund af sengelus, var i juli. Det er typisk fransk at piske en stemning op.«