Han levede under jorden i 15 år og løj for alle
I Europa lever millioner af immigranter ulovligt. Som Upul Mendis, der overskred sit visa med 15 år og kun blev afsløret ved et tilfælde. Nu strammer et land kraftigt op over for illegale. For asylsystemet er brudt sammen.
FOLKESTONE
Han erkender blankt, at han har opført sig som en idiot.
For han brød ikke blot loven ved at overskride sin opholdstilladelse med 15 år. Han løj over for sin søn, han løj over for sit barns mor, og han løj over for hele sin familie.
Og nu er det regnskabets time.
»Jeg har virkelig fucket op,« siger han.