Fortsæt til indhold
International

Xi Jinping ved Briks topmøde: Verden har taget hul på nyt kapitel

Seks lande optages i Briks fra den 1. januar 2024

BANGKOK

»Verden har taget hul på et nyt kapitel«, erklærede Kinas præsident Xi Jinping på pressekonferencen i Johannesburg som afslutning på årets Briks topmøde og som den logiske konklusion på, at en ny tung delvis antivestlig alliance centreret om Kina, Rusland og Indien er en realitet.

De mange luftige planer om en udvidelse viste sig at være mere end tomme løfter og luftkasteller, selv om der var tvivl om udfaldet til det sidste.