Militærkup stækker Vestens kamp mod terror og flygtningestrømme
»Et mareridtsscenarie.« Så alvorlig beskrives situationen for Vesten efter kup mod Nigers præsident, som var en nøglepartner for USA og EU i Sahel-regionen, hvor Putins lejesoldater og militante islamister er på fremmarch.
For blot to måneder siden rejste kronprins Frederik og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) til Niger for at underskrive en ny samarbejdsaftale med det vestafrikanske land, som i de kommende fem år står til at modtage næsten 1 mia. kr. i dansk udviklingsbistand.