Wagner-soldaterne skal finde sig nogle nye krige
Wagner-gruppens fremtid er uvis efter mytteriet mod Kreml. Den kan fungere videre i Belarus, og en del vil melde sig til den russiske hær. Men der venter store interne problemer.
Det var et tilbud af den slags, som selv ikke den hårdeste militsleder åbenbart kunne sige nej til: Ryk i sikkerhed i Belarus, meld jer til den regulære russiske hær – eller bliv udslettet.
Det var præsident Putin personligt, der i en tv-tale på bedste godfather-manér fremlagde tilbuddet til de Wagner-soldater,