To måneder efter jordskælvene vokser desperationen blandt de overlevende
Mange mistede alt i jordskælvene. To måneder efter kæmper mange med mareridt om natten og oversvømmede telte.
ADIYAMAN
Der hænger en lugt af noget råddent og kloak i luften.
Familierne, der bor her, overlevede jordskælvene og har bag deres telte bygget deres egne toiletter.
De består af huller i jorden, der er omkring en meter dybe med nogle brædder over, så ingen glider i den lerede jord. Rundtom er der kvadratiske afskærmninger af tæpper og plast.