Fortsæt til indhold
International

Kina og Iran rykker tæt sammen

Som den første iranske præsident i 20 år er Ebrahim Raisi på et tredages besøg i Kina.

BANGKOK

Der blev affyret kanonsalutter og afspillet nationalhymner, da Irans præsident, Ebrahim Raisi, blev modtaget af Kinas præsident, Xi Jinping, i Folkekongressen i den kinesiske hovedstad.

Den varme velkomst til det første iranske præsidentbesøg i Kina i 20 år understreger den hastige tilnærmelse, der sker netop nu. Udviklingen i Ukraine har forstærket processen. Den er en direkte følge af den usikkerhed, krigen har skabt i regionen, og af nye internationale politiske fronter.

Som en illustration af, at det er to nationer, der kan bruge hinanden og nu rykker tættere sammen, havde Raisi en stor delegation med sig til Beijing, inklusive nationalbankdirektøren, olieministeren, udenrigsministeren og en bred vifte af vigtige politikere og erhvervsfolk.