Mens redningsfolkene kæmper for at redde liv, advarer en jordskælvsekspert om op mod 180.000 døde
Frivillige redningsarbejdere kæmper for at finde overlevende efter jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Men de kan ikke følge med, og flere internationale redningshold forsinkes af tyrkisk bureaukrati. Dødstallet passerede torsdag 20.000, og en tyrkisk jordskælvsekspert advarer nu om, at tallet kan ende helt oppe på 180.000.
KAHRAMANMARAS/KØBENHAVN
Da et kraftigt jordskælv natten til mandag ramte det sydlige Tyrkiet, var Eyrup Koksals første opgave hurtigt at samle sit hold i bilerne og køre de 12 timer til katastrofeområdet.
»Det er afgørende at komme hurtigt frem, hvis vi skal kunne gøre en forskel. Efter 72 timer reduceres muligheden for at overleve,« siger den 45-årige…