Ukraines forsvarsminister nægter at gå planken ud
Er Ukraines profilerede forsvarsminister, Oleksij Reznikov, på vej ud eller ej? Lige nu er hans skæbne uvis, og en ekspert i ukrainske forhold prøver her at forklare, hvad der egentlig foregår.
Den ukrainske forsvarsminister, Oleksij Reznikov, er ved at blive fjernet fra posten. Sådan lød det i hvert fald sent søndag aften fra David Arakhamia, lederen af præsident Volodymyr Zelenskyjs parti i parlamentet. Nyheden nåede hurtigt verden rundt.
»Det er nyt for mig,« svarede Reznikov dog igen blot få timer senere.