Putin kritiserer dansk efterforskning og presser på for nye undersøgelser
Mens danske myndigheder fastholder mange måneders total tavshed, har de uopklarede eksplosioner på bunden af Østersøen udløst en ny, højspændt strid mellem USA og Rusland.
Fem måneder efter den dramatiske sabotageaktion på bunden af Østersøen er begivenhederne stadig omgærdet af mystik og total tavshed.
Siden efteråret har de danske myndigheder ikke kommunikeret noget nyt om den uopklarede sag, der er så sprængfarlig, at den nu har udviklet sig til en voldsom strid i FN’s Sikkerhedsråd og udløst nye spændinger mellem Rusland og USA.