Fortsæt til indhold
International

Hvem sprængte hul på Nord Stream? Tre lande er bragt i spil

Der spekuleres, efterforskes og analyseres på livet løs: Hvem sprængte hul på Nord Stream-ledningerne, lyder spørgsmålet. Og tre muligheder går igen - vi gennemgår dem her.

De tre lækager på Nord Stream-gasledningerne er et resultat af eksplosioner. Der er tale om en bevidst handling.

Så langt ville statsminister Mette Frederiksen tirsdag aften gå i sin beskrivelse af, hvad der har fået havet til at boble ud for Bornholm.

Men hvem har så gjort det? På det spørgsmål klappede Mette Frederiksen i. Det samme har hendes svenske kollega Ann Linde gjort, ligesom hverken EU-kommissionen, USA eller Rusland udadtil vil sige, hvem, de mener, der har sprængt hul i ledningerne.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan se nærmere på mulighederne allerede nu.