Fortsæt til indhold
International

Pavens rejse nummer 37 endte med kras kritik og bekymringer om hans helbred

Den 85-årige pave Frans er ikke bange for at tale højt om et yderst tabubelagt emne i den katolske kirke.

Pave Frans er vant til at opnå meget opmærksomhed, når han pakker sin kuffert og rejser ud i verden for at advokere for fred og forsoning.

Den katolske kirkes overhoved har siden sin indsættelse i 2013 været på 37 internationale rejser rundtomkring i verden, men den seneste af slagsen – en seks dage lang rundtur i Canada – endte på mange måder ikke, som den 85-årige argentinske pave havde drømt om.