Fortsæt til indhold
International

Kina vinder kampen om de afrikanske sjæle

Covid har kostet USA dyrt på popularitets-barometret i Afrika.

BANGKOK

Årtiers massive kinesiske investeringer og opgraderinger af de politiske og kulturelle forbindelser med nationerne på det afrikanske kontinent slår nu for alvor igennem i den brede befolkning.

Et par års global kamp mod covid-19 har vist sig at være en så markant styrkelse af Kinas image i den unge generation, at den hidtil mest populære stormagt nu er blevet fortrængt fra førerpositionen.