Colombia er måske det næste sydamerikanske land, hvor præsidenten er venstreorienteret
Flere store sydamerikanske lande har for nylig valgt venstreorienterede ledere. Nu kan en forhenværende guerillakriger være den næste i rækken.
Tredje gang er som bekendt lykkens gang, og skal man tro på meningsmålinger og eksperter, kan det meget vel blive realiteten for Gustavo Petro, når første runde af valget i Colombia finder sted søndag den 29. maj 2022.
For den 62-årige senator Gustavo Petro, der har en fortid som guerillasoldat, hvor han kæmpede mod landets regering, inden han gik ind i politik, har tidligere tabt præsidentvalget i både 2010 og 2018.
Men skulle Gustavo Petro vinde valget i denne omgang, kan det betyde store ændringer for Sydamerikas næstmest folkerige nation. Og det er en tendens, der taler ind i en gennemgående tendens på hele kontinentet.