Fortsæt til indhold
International

Ukraine og Nato tror på en sejr i krigen mod Rusland. Men hvad kan egentlig betragtes som en sejr?

Knap tre måneder inde i krigen i Ukraine tales der nu højlydt om sandsynligheden for en ukrainsk sejr. Det er ikke kun politiske udmeldinger, også militære eksperter melder sig i koret.

Ukraine taler højlydt om det.

Selv Nato-chefen tog forleden ordene i sin mund.

Og blandt militæranalytikere er der heller ikke noget odiøst i nu at tale om udsigterne til en ukrainsk sejr knap tre måneder inde i den brutale russiske angrebskrig i Ukraine.

Jeg blev valgt til præsident for Ukraine. Ikke præsident for mini-Ukraine.
Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Mens de optimistiske udmeldinger om Ukraines styrkeposition – særligt på den længere bane – tager til i styrke, har de også vakt en ny diskussion til live blandt iagttagere og militære eksperter.

For hvad kan egentlig betegnes som en ukrainsk sejr?