Fortsæt til indhold
International

Le Pen og Macron klar til skånselsløs debat

En tv-debat onsdag aften bliver den eneste mulighed for de franske vælgere til at måle de to finalister i præsidentvalget mod hinanden.

PARIS

I venstre hjørne sidder Emmanuel Macron og til højre Marine Le Pen, når de to finalister i det franske præsidentvalg onsdag aften krydser klinger i en to en halv time lang tv-debat.

Debatten kan blive afgørende for udfaldet af valget og især for Marine Le Pens chancer for at skabe overraskelsen. Hen over påsken har præsident Macron lagt afstand til sin modstander og fører nu i nogle målinger med 56 mod 44 pct.