Fortsæt til indhold
International

Eksperter: Derfor skal du ikke købe Ruslands forklaring på grufulde billeder af dræbte i Butja

Det britiske forsvarsministerium dementerede onsdag Ruslands forklaring om, at de mange dræbte slet ikke lå døde i gaderne, da Rusland trak sig ud af byen.

Billederne af bagbundne lig i byen Butja er iscenesat af Ukraine til ære for Vestens medier, og ligene lå der slet ikke, da de russiske tropper trak sig fra byen.

Sådan lyder Ruslands forklaring på de ifølge myndighederne flere end 300 dræbte mennesker i Butja, som har fået verdens ledere til at råbe »krigsforbrydelser« mod styret i Kreml.

På billederne ses nogle bagbundne, andre væltet af cyklerne, nogle forsøgt brændt. Alle angiveligt skudt.

Et fund, der har skabt forfærdelse verden over, og som har fået Vesten til at overveje endnu skarpere sanktioner mod Rusland.

Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor MSO ved Københavns Universitet og ekspert i folkeret, mener, at billederne taler deres klare sprog: