Fortsæt til indhold
International

18-årig vil redde unge ud af banderne

Beboerne i de socialt belastede og udskældte nordlige kvarterer i Marseille er bedre end deres rygte, mener ung aktivist, der på tv talte præsidenten midt imod.

Marseille

Amine Kessaci er kun 18 år, men han ved, hvad han taler om.

Den 29. december 2020 mistede han sin storebror, Brahim, i et opgør mellem de narkobander, der i de seneste år har trukket blodspor i de nordlige kvarterer i Frankrigs næststørste by, Marseille.

Den 22-årige Brahim blev fundet brændt til ukendelighed sammen med en kammerat i en bil efter først at være blevet myrdet med et nakkeskud.