Hvorfor er Bidens bemærkning om regimeskifte i Rusland så kontroversiel?
Allerede få minutter efter at Joe Biden lørdag fik sagt, at Vladimir Putin »ikke kan forblive ved magten«, har kolleger i Det Hvide Hus arbejdet ihærdigt på at uddybe, at det altså ikke var det, han mente. Udtalelsen har vakt stor opsigt og fordømmelse, men ifølge en ekspert bør Bidens ord ikke vægtes som mere end en uheldig afvigelse fra talepapiret.
Under afslutningen af en tale i Kongeslottet i Warszawa lørdag fordømte den amerikanske præsident Joe Biden sit russiske modstykke Vladimir Putins »brutalitet« i invasionen af Ukraine og sagde:
»For guds skyld, denne mand kan ikke forblive ved magten«
Bidens udtalelse blev nærmest øjeblikkeligt fordømt af styret i Kreml, og har vakt stor opsigt og bekymring…