Spanien erklærer vulkanudbrud på La Palma slut

Et vulkanudbrud, der har ødelagt over 1300 huse på kanarisk ø, er slut. Men der er stadig gasser og varm lava.

Artiklens øverste billede
En dronepilot tager fotos af vulkanen på La Palma. Den har været i udbrud i lidt over tre måneder og har ødelagt 1345 huse. Arkivfoto: Borja Suarez/Reuters

Over tre måneder efter at en vulkan gik i udbrud på den spanske ferieø La Palma, er udbruddet officielt erklæret overstået.

Det meddeler spanske myndigheder lørdag.

Lava fra vulkanen Cumbre Vieja har ødelagt i alt 1345 huse og et stort område med marker. Mange af de bananplantager, der udgør omkring halvdelen af øens økonomi, er ødelagt.

Det er især den vestlige del af La Palma, der er ramt.

Udbruddet gik i gang 19. september.

I de seneste ti dage har der kun været lav aktivitet i vulkanen på den lille ø, som er en del af De Kanariske Øer ud for Afrikas nordvestlige kyst.

Der er ikke meldt om dræbte eller kvæstede i forbindelse med udbruddet.

Dog har en mand mistet livet, da han faldt ned fra sit tag, hvor han var klatret op for at fjerne vulkanaske.

Udbruddet og de jordskælv, der har fulgt med, er det første i La Palma siden 1971. Det er også det længstvarende udbrud, øen har oplevet.

Selv om det nu officielt er erklæret slut, er der endnu ikke sikkert i det område, hvor vulkanen ligger. Der er stadig giftige gasser, der kan hænge i luften i lang tid og udgøre en fare for indbyggerne.

Det vil også tage tid, inden lavaen er kølet tilstrækkeligt meget ned til, at man kan opholde sig i nærheden af den.

Ødelæggelserne ventes at løbe op i næsten en milliard euro, svarende til 7,5 milliarder kroner.

Den spanske regering har indtil videre lovet øen 225 millioner euro i hjælp til genopbygning.

Omkring 7000 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem under udbruddet. Mange af dem havde kun få minutter til at få de vigtigste ejendele med.

Der bor 83.000 mennesker på den spanske ø.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.