Japansk milliardær er tilbage på Jorden efter rummission

På Den Internationale Rumstation har en japansk milliardær lavet videoer om at udføre dagligdagsopgaver.

Artiklens øverste billede
Den japanske milliardær Yusaku Maezawa er tilbage på Jorden efter at have tilbragt 12 dage på Den Internationale Rumstation, ISS. Foto: Roscosmos/Handout via REUTERS

Den japanske milliardær Yusaku Maezawa er mandag tilbage på Jorden efter at have tilbragt 12 dage på Den Internationale Rumstation, ISS.

Det meddeler det russiske rumagentur Roskosmos.

Maezawa og hans assistent Yozo Hirano sprang i faldskærm ud på Kasakhstans steppe omkring den forventede landingstid klokken 04.13 mandag dansk tid. Det skete sammen med den russiske kosmonaut Alexander Misurkin.

- Flyvningen af turist-rumfartøjet ”Sojuz MS-20” er afsluttet, siger Roskosmos i udtalelse på sin hjemmeside. Der er ikke angivet noget præcist tidspunkt for landingen.

Optagelser fra landingsstedet omkring 150 kilometer sydøst fra byen Zhezkazgan viste en smilende trio, efter de var blevet hjulpet ud af Sojuz-landingsmodulet og ind i evakueringskøretøjer under frysende og tågede forhold.

Sammen med Hirano og Misurkin tilbragte han 12 dage på ISS. Her blev deres daglige gøremål om bord på rumstationen dokumenteret på Maezawas YouTube-kanal.

På ISS har milliardæren lavet videoer om at udføre dagligdagsopgaver.

Over for hans én million følgere forklarede den 46-årige milliardær, hvordan man børster tænder og går på toilettet i rummet.

- At tisse er meget nemt, sagde han, da han demonstrerede en håndholdt tragt, som astronauter bruger til at suge deres urin væk.

I andre videoer viste han sine følgere, hvordan man drikker te korrekt og sover i vægtløs tilstand.

Da trioen landede på ISS 8. december sluttede de sig til en besætning på syv hold, som var engageret i rumbiologi og fysikforskning.

Maezawa og hans assistent er de første private japanske privatpersoner, som besøger rummet, siden journalisten Toyohiro Akiyama rejste til den tidligere rumstation Mir i 1990.

I 2023 planlægger Yusaku Maezawa at tage otte personer med sig til en mission rundt om Månen, drevet af Elon Musks’ rumfartsselskab, SpaceX.

Musk er stifter af bilmærket Tesla.

Yusaku Maezawa har tjent sine penge på onlinesalg af tøj.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.