Dansk solomission mod pirater fik dødelig udgang efter ildkamp

En dramatisk situation mellem danske soldater og otte formodede pirater udspillede sig onsdag aften i internationalt farvand omkring 30 sømil ud for den nigerianske kyst i Guineabugten.

En hændelse, der kostede fire pirater livet og sårede en femte alvorlig, og hvor det fortsat står uklart hen, hvad der skal ske med den sårede og de tre andre overlevende.

Begivenhederne skete i timerne efter, at den danske fregat ”Esbern Snare”, der er udsendt på mission i bugten, onsdag reagerede på efterretninger om »forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria.«

Hen ad aftenen nåede ”Esbern Snare” frem til området, og Forsvarets såkaldte RHIB-både med soldater fra Frømandskorpset om bord satte kurs mod en formodet piratbåd. Efter et varselsskud fra dansk side, som blev ignoreret, skød de formodede pirater mod danskerne.

»De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne,« lød beskrivelsen efterfølgende fra Forsvaret. Ingen danske soldater blev såret.

De otte blev bragt om bord på krigsskibet, hvor de fortsat befinder sig. De fire overlevende pirater, hvis nationalitet fortsat er ukendt, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør in absentia i Københavns Byret. Alle fire blev fængslet i 13 dage.

Statsminister Mette Frederiksen er med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lige nu på besøg i Ghana, hvor de torsdag skulle have besøgt fregatten. Statsministeren kalder det »uhyre vanskelige timer.«

»Der er tale om en alvorlig hændelse. Det er aldrig ønskeligt, at menneskeliv går tabt. Men heldigvis er ingen danske soldater eller øvrig besætning kommet til skade,« lød det fra Mette Frederiksen, men også Danske Rederier roste indsatsen.

Hidtil uset

Siden den 24. oktober har det danske krigsskib været udsendt på mission i bugten for at bidrage til den internationale indsats mod pirateri i området, der omtales som det mest piratfyldte farvand i verden.

Ifølge tal fra 2020 skønnes det, at omkring 40 pct. af alle rapporterede piratangreb på verdensplan finder sted her, primært i nigeriansk farvand.

Dog har 2021 vist sig at være lidt særlig, da der har fundet væsentligt færre angreb sted. Det viser den seneste rapport fra The International Maritime Bureau (IMB), der registrerer og indsamler viden om pirathændelser til søs verden over.

Ifølge Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, er ”Esbern Snare”s mission allerede særegen, fordi vi ligesom en sideløbende italiensk indsats afviger fra tidligere internationale missioner i bugten ved kun at have fokus på egen piratbekæmpelse.

»Der er aldrig nogen, der er gået så langt før i Guineabugten. Italienerne har indtil nu affyret skud, men aldrig dræbt nogen. Så Danmark er nu på nyt territorium uden megen præcedens for, hvad vi lige gør her. Det er en svær diplomatisk og politisk situation.«

I fedtefadet

Spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de fire personer, hænger fortsat i luften.

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d. og militærforsker med speciale inden for krigens love ved Forsvarsakademiet, er Danmark af internationale konventioner forpligtet til at fremstille dem i et grundlovsforhør.

Ifølge ham kan de formodede pirater i princippet ende med at skulle retsforfølges i Danmark og i yderste konsekvens afsone i danske fængsler, hvis Anklagemyndigheden beslutter sig for at rejse tiltale, og de dømmes.

»Man kan også overdrage dem til en anden stat, typisk deres nationalstat, og så kan de køre retssagen der,« siger han og påpeger:

»Men vi har ikke udleveringsaftaler med landene i forbindelse med den her mission. Man har signaleret politisk, at formålet med operationen ikke var at tage pirater til fange, men at afholde dem fra at udføre deres forehavende, så nu står vi i en situation, hvor nogen er i fedtefadet, og man ved ikke, hvad man skal gøre ved dem.«

Katja Lindskov Jacobsen vurderer, at Danmarks mission med onsdagens udfald er blevet mere kompleks.

»Det har allerede været svært at lave aftaler med nogle af staterne om at tilbagelevere formodede pirater. Det bliver ikke nemmere nu, når man står med fire, der er afgået ved døden. Situationen er ikke gunstig for de aftaler, man kan få på plads.«

Forsvarsminister Trine Bramsen er ikke sikker på, at forhåndsaftaler havde gjort en forskel.

»Uanset hvor mange aftaler man måtte have, så vil det altid bero på den konkrete hændelse, og hvor de pågældende kommer fra. Så det med at tro, at hvis bare man havde lavet en aftale med et eller andet land, så var alt nok løst. Det ville ikke løse det,« siger hun.

Bekymring for tortur

Et flertal i Folketinget gav tidligere på året sit mandat til missionen, mens Enhedslisten (EL) og Alternativet stod udenfor.

Dengang stillede forsvarsordfører i Enhedslisten Eva Flyvholm sig kritisk over for, at der endnu ikke var nogen juridiske aftaler på plads.

»Jeg fik at vide, at det var usandsynligt, at det ville ske, men det scenarie står vi i nu. Der var en kæmpe gråzone, og det vidste regeringen og de partier, der støttede aftalen, godt, og alligevel sendte de soldater afsted,« siger hun torsdag.

Hun ønsker nu svar på, hvordan Danmark kan sikre, at de ikke bliver udleveret til et land, hvor de risikerer at blive tortureret eller få dødsstraf. Ellers skal de retsforfølges i Danmark, mener hun.

Det er Søren Espersen, forsvarsordfører i Dansk Folkeparti, ikke enig i.

»Når det foregår i internationalt farvand mod et dansk skib, er vi så at sige på dansk territorium, og derfor skal det foregå efter danske forhold, men vi skal ikke ind på, at de skal til Danmark og afsone,« siger han.

Adspurgt om Trine Bramsen kan garantere, at de formodede pirater ikke udleveres til tortur og mulig dødsstraf, svarer hun.

»Det, jeg kan garantere, er, at nogle af Danmarks allerbedste jurister sidder og er ved at finde den mindst dårlige løsning på det her. For der er jo ikke gode løsninger her. Der er tale om et ekstremt farligt farvand og et utroligt kompliceret felt, men det ændrer ikke på, at det var den rigtige beslutning.«

Det er nu Anklagemyndigheden, der står for det videre forløb i sagen.