Journalister fra Rusland og Filippinerne får Nobels Fredspris

Tildelingen af prisen til to højtprofilerede redaktører kan ses som kritik af præsidenterne Rodrigo Duterte og Vladimir Putin.

Artiklens øverste billede
To højtprofilerede redaktører, Maria Ressa (t.v.) fra Filippinerne og Dmitrij Muratov fra Rusland, blev fredag tildelt Nobels Fredspris for 2021 for deres kamp for ytrings- og pressefriheden. Foto: Isaac Lawrence/AFP

Det blev den trængte pressefrihed og de uafhængige medier, som fik et markant skulderklap, da vinderne af Nobels Fredspris fredag blev offentliggjort.

To højtprofilerede redaktører, Maria Ressa fra Filippinerne og Dmitrij Muratov fra Rusland, blev tildelt prisen for 2021 for deres kamp for ytrings- og pressefriheden.

»Fri, uafhængig og faktabaseret journalistik beskytter mod magtmisbrug, løgn og krigspropaganda,« lød det i motiveringen for Nobelkomitéen.

Hun er en af de dygtigste journalister og redaktører i Asien, én af de modigste og frygtløse.

Jesper Højberg, direktør i International Media Support (IMS), om prisvinder Maria Ressa

Maria Ressa er kendt som grundlægger og primus motor bag det uafhængige medie Rappler, der bl.a. har dækket den filippinske præsident Rodrigo Dutertes voldsomme fremfærd med dødspatruljer i landets slumkvarterer.

Derudover har hun været meget kritisk over for de store techgiganters håndtering af mis- og desinformation.

»Hun er en af de dygtigste journalister og redaktører i Asien, én af de modigste og frygtløse. Denne energi og det drive, som hun har, er der brug for for at sætte dagsordener, ikke kun for ét land, men for hele regionen og verden,« siger Jesper Højberg, direktør i International Media Support (IMS), der hjælper lokale journalister og medier i konfliktfyldte områder.

Han kalder det »helt vildt fantastisk«, at de to personligheder modtager prisen.

Dmitrij Muratov er chefredaktør for den russiske avis Novaja Gazeta (Den Ny Avis), der er et af de få tilbageværende uafhængige medier i Rusland.

Prisen kommer, dagen efter avisen markerede 15-året for det uopklarede drab på sin nok mest berømte reporter, Anna Politkovskaja, der frygtløst dækkede Ruslands brutale krige i Nordkaukasus.

Drab og trusler

Tildelingen af fredsprisen til Muratov kommer på et tidspunkt, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, har trykket speederen i bund i en kampagne mod landets uafhængige presse.

»Til trods for drab og trusler har redaktør Muratov nægtet at opgive avisens uafhængige linje,« lød det fredag fra Nobelkomitéen.

På den internationale journalistorganisation Reporters Without Borders årlige liste over pressefriheden internationalt lå Filippinerne i 2020 som nr. 138, mens Rusland var nr. 150 blandt de 180 lande på listen.

I sin begrundelse beskriver Nobelkomitéen ligeledes, at ytringsfriheden og retten til fri information er »afgørende forudsætninger for demokrati og beskytter mod krig og konflikter«:

»Tildelingen af Nobels Fredspris til Maria Ressa og Dmitry Muratov har til formål at understrege vigtigheden af at beskytte og forsvare disse grundlæggende rettigheder.«

Blandt russiske iagttagere blev pristildelingen overvejende positivt modtaget, selv om enkelte var skuffede over, at prisen ikke blev givet til den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj.

»Det er en meget stærk beslutning. De er symboler på ærlig, fri og ubøjelig journalistik – i Rusland og på Filippinerne. Og så er det den tredje russiske prismodtager i historien efter Sakharov og Gorbatjov,« tweetede oppositionspolitikeren Vladimir Kara-Murza.

Dissidenten Andrej Sakharov fik prisen i 1975, mens sovjetlederen Mikhail Gorbatjov blev hædret i 1990.

»Intet er muligt uden ...«

Begge prismodtagere udtrykte fredag stor taknemlighed over at være blevet tildelt den prestigefulde pris.

Maria Ressa sagde ifølge BBC, at hun var »i chok«, da nyheden nåede hende.

»Intet er muligt uden fakta. En verden uden fakta er en verden uden sandhed og tillid,« sagde hun.

Dmitry Muratov kaldte prisen for en »belønning til russisk journalistik, som lige nu undertrykkes«.

I 2020 gik prisen til FN’s Fødevareprogram (WFP) for dets kamp mod at bekæmpe sult og skabe bedre forhold for fred i konfliktramte områder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.