Et liv på barrikaderne for USA’s sorte

Jesse Jackson har brugt et liv på at bekæmpe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for USA’s sorte.

Han har været med så længe, at han kendte borgerretsforkæmperen Martin Luther King, der blev skudt og dræbt på et motel i Memphis i 1968.

Han var dengang en af Kings rådgivere og stod ifølge avisen The Guardian på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.

Jackson har også forsøgt at nå helt til tops og blive Demokraternes præsidentkandidat i 1980’erne.

Det mislykkedes for ham, men han fortsatte sit arbejde for at hjælpe USA’s sorte.

Mange husker Jesse Jackson blandt de jublende tilhængere ved valgfesten i 2008, da det stod klart, at Barack Obama blev USA’s første sorte præsident.

Jesse Jackson græd. Næsten som pisket. Var det af glæde, var han jaloux?

The Guardian skriver, at det skyldtes, at han selv havde en rolle. Han havde kæmpet i to valgkampe i 1980’erne og fortsat arbejdet i sorte kvarterer i blandt andet Chicago.

Han lagde skinnerne. Obama kørte toget ind i Det Hvide Hus.

Jesse Jackson er ikke så frisk længere, helbredet begynder at gøre knuder.

Han har Parkinsons, og for nylig var han indlagt i godt to uger med covid-19.

Men han optræder indimellem stadig offentligt. Som i april, da han deltog i en zoom-konference organiseret af studenteravisen på Denison University i Ohio.

Her blev han spurgt, om der er forskel på vore dages protester med blandt andet Black Lives Matter og så protesterne med Luther King i 1960’erne.

Det er der, svarede Jackson. I protesterne i dag er de sorte ikke alene. Det er ikke »blacks only«.

»Der er flere forskellige grupper, som involverer sig,« sagde han.

»Når strukturel racisme slutter, gavner det alle. Alt, hvad vi skal nu, er at samle os på tværs af racer for at få bedre lønninger, sundhed og uddannelse. Vælg håb over frygt.«

Jesse Jackson blev født i Greenville, South Carolina. Han har aner hos såvel cherokee-indianere som hos sorte slaver og irske bønder.

I 1959 kom han ind på jurastudierne på University of Illinois på et fodbold-scholarship.

I 1966 flyttede han til Chicago og begyndte at læse teologi. I 1968 blev han præst.

Siden smeltede hans præstegerning, politik og aktivisme sammen til den person, der nu er en ældre mand på 80 år.

/ritzau/