Nato-chef: Den afghanske regering har skylden for militærets kollaps
Forsvarsalliancen vil nu grave dybere ned i årsagerne til den afghanske hærs rekordhurtige nedsmeltning mod Taliban.
Der er ingen tvivl at spore, når Natos generalsekretær Jens Stoltenberg skal adressere årsagen til de afghanske militærstyrkers overraskende hurtige overgivelse til Taliban. Landets ledelse har skylden, sagde Stoltenberg på et Nato-møde tirsdag, skriver nyhedsbureauet Associated Press.
Nato har hjulpet med at opbygge Afghanistans militær på 300.000 mand. Men på trods af, at tallet er Taliban-styrkerne overlegent, smuldrede forsvaret af landet på få dage.
»Verden har været vidne til et politisk og militært kollaps så hurtigt, at ingen havde troet det muligt. Nogle af de afghanske militærstyrker kæmpede bravt. Men det stod hurtigt klart, at landets ledelse havde fejlet i kampen mod Taliban og i skabelsen af en varig fred for landets indbyggere,« sagde Stoltenberg.
Natos generalsekretær har i årenes løb gjort sig til talsmand for, at det aldrig ville lykkes Taliban at vinde på slagmarken men kun kunne få indflydelse via forhandlinger.
På trods af begrænsningerne i det afghanske styre foranlediget af bl.a. korruption og ledelsesmæssig utilstrækkelighed tror Nato fortsat på, at træning af lokale styrker i urohærgede lande er det bedste værn mod ekstremistgrupper som Islamisk Stat. Den decentrale strategi skal desuden bidrage til at holde vestlige styrker ude af eksterne konfliktområder.
»Vi er nødt til at fortsætte kampen mod international terrorisme. Og Natos indsats har svækket al-Qaida-netværket,« pointerede Stoltenberg ifølge ABC News.
Nato er imidlertid nødt til at undersøge nærmere, hvorfor de afghanske militærstyrker på trods af så mange års forberedelser ikke kunne holde bedre stand. Men lige nu gælder det om at få alle udlændinge ud af landet så vel som de afghanere, der har bistået Nato på talrige måder.
Nato er et politisk og militært forsvarssamarbejde bestående af 30 medlemslande. Organisationen blev etableret i 1949 med USA, Storbritannien og Frankrig som de bærende kræfter. Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af angreb udefra.
I de seneste år har Natos fokus ikke mindst været på forholdet til Rusland efter den russiske invasion af Krim-halvøen.