Terrorforsker: Talibans magt øger ikke terrortrussel mod Vesten

Ifølge terrorforsker har Taliban ingen interesse i, at Afghanistan udgør en terrortrussel mod Vesten.

Artiklens øverste billede
Foto: Handout fra Al Jazeera/AFP

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, men ifølge terrorforsker betyder det ikke, at Vesten skal frygte mere terror på kort sigt.

- På kort sigt mener jeg, at terrortruslen i Vesten ikke er øget, fordi Taliban nu kontrollerer Afghanistan, siger Tore Hamming, ph.d. og forsker i jihadisme. Han ejer konsulentfirmaet Refslund Analytics.

Ifølge ham har Taliban ingen interesse i, at Afghanistan skal være et epicenter for terror mod Vesten.

- Sidste gang Taliban oplevede, at Afghanistan udgjorde en terrortrussel mod Vesten, var efter angrebet mod World Trade Center 11. september 2001, og det førte en krig med sig, der varede i 20 år.

- Al-Qaeda har heller ikke så meget interesse i det, fordi de skal indrette sig under Taliban, og derfor skal de efterleve de spilleregler, som Taliban sætter, siger han.

Terrorforskeren mener heller ikke, at man vil se folk fra Vesten tage til landet og kæmpe, som man eksempelvis har set i Syrien.

- Der vil helt sikkert være fremmedkrigere, der tager til Afghanistan over de næste par år, men det vil på ingen måde være det samme antal, som vi så, tog til Irak og Syrien.

- Det skyldes, at Irak og Syrien har en anden placering i de her jihadisters verdenssyn og historie, siger han.

Han siger, at det er svært at vurdere, om truslen er øget på langt sigt, fordi al-Qaeda kan få andre prioriteter.

Søndag overtog Taliban magten i Afghanistan og den afsatte afghanske præsident forlod landet.

Taliban var sidst ved magten i Afghanistan fra 1996 til 2001.

De forsikrer nu om, at de har ændret sig siden dengang. Blandt andet har de sagt, at piger vil få lov til at gå i skole, og at kvinders rettigheder vil blive respekteret.

Tirsdag siger gruppen også, at der gælder en generel amnesti for alle ansatte i regeringssystemet.

Mange afghanere er dog skeptiske over for Talibans løfter. Eksempelvis er pigeskoler i områder, hvor Taliban har magten, blevet lukket.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.