EU afviser at hjælpe med hjemsendelser til Afghanistan

EU-talsmand vil lade det være op til medlemslande selv at vurdere sager om tvangshjemsendelser af afghanere.

Artiklens øverste billede
ANP ved Check Point 7 tæt på Camp Price. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

EU vil ikke umiddelbart gå nærmere ind i sagen om muligheden for at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan.

Tirsdag udtalte talsmand for EU-Kommissionen Adalbert Jahnz til mediet Euronews, at ”det er op til hvert enkelt land at foretage en individuel bedømmelse af, om det er muligt at vende hjem under nogle specifikke omstændigheder”.

- Men det er ikke noget, som EU specifikt vil regulere, sagde han.

En ledende EU-embedsmand, som udtaler sig anonymt, sagde ligeledes tirsdag, at EU-lande ”sandsynligvis ikke vil organisere eller udføre tvangshjemsendelser”.

Danmark sendte sidste uge sammen med fem andre lande en appel til kommissionen om at fastholde en eksisterende EU-hjemsendelsesaftale med Afghanistan.

Taliban vinder hurtigt frem i landet. Ngo’er har opfordret til at indstille tvangshjemsenderne på grund af den forværrede sikkerhedssituation.

Fra dansk side lød det i forbindelse med appellen, at ”det er vigtigt for regeringen, at afviste asylansøgere hjemsendes til deres eget land”.

Onsdag foretog to af medunderskriverne til appellen - Tyskland og Holland - dog et kursskifte.

De besluttede midlertidigt at stoppe hjemsendelser af afviste afghanske asylansøgere.

Det tyske indenrigsministerium forklarede netop beslutningen med Talibans militære fremskridt.

Den fælles appel fra Danmark og flere andre lande blev offentliggjort efter, at den afghanske regering i juli sendte en anmodning om at stoppe tvangshjemsendelsen af afviste asylansøgere i mindst tre måneder.

Danmark har ikke foretaget tvangshjemsendelser siden. Men udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye (S) har ikke ønsket at udtale sig offentligt om regeringens holdning.

Frankrigs indenrigsministerium meddeler torsdag, at landet i begyndelsen af juli indstillede hjemsendelsen af afviste afghanske asylansøgere på grund af sikkerhedssituationen.

- Vi holder nøje øje med situationen sammen med vores europæiske samarbejdspartnere, udtaler ministeriet til nyhedsbureauet AFP.

Norge indstillede på Afghanistans opfordring 21. juli hjemsendelser af afviste asylansøgere til landet. I første omgang indtil 15. september.

Også Sverige og Finland har sat tvangshjemsendelserne i bero.

Talibans fremmarch i Afghanistan er gået hurtigere, end de fleste havde regnet med.

Torsdag morgen overtog Taliban provinshovedstaden Ghazni, som ligger blot 150 kilometer fra Afghanistans hovedstad, Kabul.

Ghazni i provinsen af samme navn er den tiende afghanske provinshovedstad, som den militante islamistiske bevægelse har overtaget på en uge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.