Nobels fredspris i 2020 går til FN's Verdensfødevareprogram
United Nations World Food Programme (WFP) får prisen for organisationens "anstrengelser for at forhindre, at sult bruges som et våben i krig og konflikt".
Medarbejdere fra FN's verdensfødevareprogram, WFP, desinficerer hænderne på en yemenit i byen Sanaa. Foto: Essa Ahmed/AFP
Fredsprisen er siden 1901 blevet uddelt til blandt andre Nelson Mandela, Martin Luther King Jr. og ICAN, International Campaign to Abolish Nuclear Weapons.
I modsætning til de videnskabelige Nobelpriser, der uddeles i Sverige, bliver fredsprisen uddelt i Norge af en komite, som er nedsat af det norske parlament, Stortinget.
Selve prisoverrækkelsen foregår i december i et nyt format på grund af coronavirus.
Nobelprisen i litteratur blev i år tildelt den amerikanske forfatter Louise Glück. Den fik hun for sin ”umiskendelige poetiske stemme”. Hun ”får inspiration fra myter og klassiske motiver, som er til stede i de fleste af hendes værker”, hed det.
Nobelprisen i kemi gik i år til to forskere for udviklingen af metoder til genetisk modificering.
Franskmanden Emmanuelle Charpentier og amerikaneren Jennifer A. Doudna har været med til at udvikle en metode, der kan ændre arvemassen i alle slags levende organismer med stor præcision.
En brite, en tysker og en amerikaner tildeltes dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder.