Fortsæt til indhold
International

Pandemi har givet mindre forbrug af ressourcer

Verdens befolkning havde lørdag opbrugt alle de ressourcer, som vores planet kan nå at genskabe på et år.

/ritzau/

Derfor er der resten af året overtræk på klodens ressourcer.

Det viste en rapport fra tænketanken Global Footprint Network.

Dagen kaldes "Earth Overshoot Day" og faldt i år tre uger senere end sidste år. Det er første gang siden 2006, at det globale forbrug er så lavt.

Og det er positivt, selv om det i høj grad skyldes coronanedlukninger over hele verden, sagde Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Ifølge Bo Øksnebjerg er det især mindre transport og mindre produktion af træ, som får Jordens ressourcer til at række lidt længere i år.