Fortsæt til indhold
Serie: Europa på den anden side

De efterladte græder stadig

En restaurantejer har mistet 80 pct. af sin omsætning, en ung bedemand har hentet de afdøde i hospitalets lighus, hvor de døde kroppe lå i sorte plasticposer over alt, på hylder og gulve. Mange har mistet og mødes til mindemesse for de afdøde, de ikke fik lov at tage afsked med.

I de italienske byer Bergamo og Nembro er der et før og efter epidemien. Øjnene er tomme. Alle kender nogen, som døde. Gravene er kastet hastigt til. De efterladte græder over de døde, som de aldrig nåede at tage afsked med. Bergamo og Nembro har ikke lagt coronakrisen bag sig.

Fabrizio Assoleni er patient på sygehuset i Bergamo, L’Ospedale Papa Giovanni XXIII. Han er på et afsnit for patienter, der er testet positiv for covid-19, men er indlagt af andre årsager. Foto: Mads Frost
På domkirkepladsen i den gamle bydel Citta Alta spejder Stefano Canziani efter turister. Pladsen er tom. Hans restaurant lukkede den 8. marts og åbnede igen den 21. maj, men der er ingen kunder. Han har tabt 80 pct. af sin omsætning. Stefano Canziani mistede to onkler under epidemien. »De blev kremeret i Milano og Cremona. Vi aner ikke, hvordan de døde, hvordan de blev transporteret, om det var i en rustvogn eller en militærbil. Vi håber, at det er dem, som vi har fået tilbage. Det er et spørgsmål om tillid,« siger han. Foto: Mads Frost
Som yngste mand i bedemandsforretningen La Bergamasca var det Cristiano Morosinis opgave at hente de corona-døde på Bergamos hospitaler og køre dem til kirkegården. »Når jeg kom ind i ligrummet, lå der sorte plasticposer med lig overalt. På hylderne, på gulvet – den ene oven på den anden,« fortæller Cristiano Morosini. Foto: Mads Frost
I Nembros ugeavis har kommunen arbejdet på at organisere en mindemesse på byens sportsplads. Nembro er med sine 188 coronaofre blandt de hårdest ramte byer i Italien. På atletikstadionets græsplæne er der optegnet firkanter, som skal sikre, at alle overholder afstandskravet, og plasticstolene står i lige rækker med god afstand. Foto: Mads Frost
Stefano Fagiuoli er overlæge på sygehuset i Bergamo, L’Ospedale Papa Giovanni XXIII. Han sidder i hospitalets kriseberedskab, og han var med til at håndtere det overfyldte hospital og et sundhedsvæsen, der ikke kunne følge med under coronakrisen. »Det var som at være i krig, altså uden krigens rædsel omkring én, men der er rigtig mange problematikker, som er ens, og som vil få ethvert system til at knække. Mange kommer ind med samme sygdom på én gang, og intet hospital står med over 2.000 specialister i det samme, som kan sættes af. Vi har speciallæger til mange forskellige sygdomme. Man står der og skal opbygge et team, og man kan ikke yde sit bedste, men man kan yde det bedste, som man kan, i den situation,« siger han. Foto: Mads Frost
Kun bedemanden, en præst og en kirkegårdsmedarbejder er til stede på den film med det sidste farvel, som Cristiano Morosini har gemt på sin mobiltelefon. Filmen blev optaget efter de pårørendes ønske og sendt videre til dem. Foto: Mads Frost
Vittoria (t.v.) og Martha (t.h.) er sygeplejersker på sygehuset i Bergamo. De arbejder på et afsnit for patienter, der er testet positive for covid-19, men er indlagt af andre årsager. De har brug for værnemidler for at kunne udføre deres arbejde. Foto: Mads Frost
Nembros borgmester beklagede, at deltagerantallet til mindemessen måtte begrænses til 1.000. Det var langtfra tilstrækkeligt til, at alle de pårørende kunne komme med. Flere fulgte derfor messen uden for atletikstadionet. Foto: Mads Frost
Artiklens emner
Serie: Europa på den anden side
Se de emner du følger