Nato fastholder missioner og yder coronastøtte i Irak

Så snart forholdene tillader det implementerer Nato beslutning om øget mission i Irak, siger Jens Stoltenberg.

Artiklens øverste billede
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Foto: Tobias Nicolai

Nato viderefører missioner verden over trods spredningen af coronavirus - men med forebyggende tiltag og reduceret aktivitet.

I Irak, hvor Danmark efter planen skal overtage ledelsen af Natos træningsmission senere i år, hjælper alliancen under coronakrisen.

- Vi er stadig til stede i Irak. Missionens øverstbefalende er der. Vi yder støtte til de irakiske sikkerhedsstyrker, og vi hjælper dem med at håndtere Covid-19-krisen, siger generalsekretær Jens Stoltenberg.

Covid-19 er navnet på den sygdom, som coronavirus fra 2019 forårsager.

I Irak er aktiviteterne reduceret. Men det var de allerede før coronaudbruddet. Det skyldes angreb på baserne og en forværret sikkerhedssituation.

- Niveauet af træning både i Nato og i den globale koalition til bekæmpelse af Daesh (Islamisk Stat, red.) var reduceret - også før krisen med Covid-19. Covid-19 har så føjet yderligere til krisen, siger Stoltenberg.

Nato har tidligere i år truffet beslutning om at øge aktiviteterne i Irak. Alliancen overtager mere af den træning, som den USA-ledede koalition til bekæmpelse af Islamisk Stat i stort omfang har stået for.

- Vi vil øge vores aktiviteter på landjorden, så snart forholdene tillader det. Og vi er klar til det, siger Stoltenberg.

Under viruskrisen har Nato både i Irak og resten af verden indført forebyggende tiltag for at minimere risikoen for de udsendte soldater.

Men missionerne i Afghanistan og Kosovo fastholdes. Det samme gælder kampgrupper i Polen og i de baltiske lande. Også luftpatruljering og missioner i Det Ægæiske Hav og Middelhavet fortsætter.

- Vi holder fast i vores parathed. Hvis der er behov, kan Nato udsende styrker, der er klar til at møde enhver trussel og udfordring - også midt i coronakrisen, siger Stoltenberg.

Nato-landenes forsvarsministre holder videomøde onsdag. De skal tale om coronakrisen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.