Eurovision-show genopstår efter corona-aflysning

Arrangørerne bag den traditionsrige sangekonkurrence har skabt et alternativ til det aflyste show. Det skal forbinde Europa i en svær tid, lyder det.

Artiklens øverste billede
Eurovision-arrangørerne håber, at det alternative show kan være med til at forene Europa i en ellers svær tid. Foto: Reuters

Der er sikkert en del musikelskere og Eurovision-entusiaster, der blev skuffede, da det kom frem, at årets show i Rotterdam i Holland var blevet aflyst.

Men nu er der gode nyheder til alle dem, der havde glædet sig til showets farverige kostumer, sceneshow og sange - og måske også til dem, der bare savner noget underholdning i en coronapræget hverdag.

Det europæiske melodigrandprix anno 2020 genopstår nemlig i en digital og coronavenlig udgave. Det oplyser arrangørerne på Eurovisions officielle hjemmeside.

Det nye format vil ifølge Eurovision »hædre« de 41 kunstnere og deres sange, som aldrig blev spillet på scenen i Rotterdam i et format, der ikke inkluderer en decideret konkurrence, som showet ellers er kendt for.

Derudover vil artister fra melodigrandprixets tidligere år optræde fra »ikoniske steder« rundt om i Europa, lyder det.

Arrangørerne håber, at det alternative show, som afholdes den 16. maj, kan være med til at forene Europa i en ellers svær tid.

»Vi håber at lave et show, der ikke bare viser de 41 artister, der skulle have spillet i Rotterdam, men også inspirerer dem derhjemme og forbinder folk i og udenfor Europa i denne svære tid. Selvfølgelig vil vi også hædre dem, der er påvirket af coronakrisen og dem, der kæmper så hårdt for at bekæmpe det,« siger Sietse Bakker, der var hovedproducer på Eurovision-showet, inden det blev aflyst.

Hos DR, som havde tv-rettighederne til det oprindelige show, er man tilfredse med den nye løsning, som sendes på DR1.

Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef på DR, er især glad for, at den danske sang ”Yes” af duoen Ben & Tan alligevel får et liv i Eurovision-regi.

»Jeg er så glad for, at folkene bag Eurovision har stablet dette program på benene, nu hvor det normale Eurovision er aflyst på grund af corona. I denne tid er der brug for noget at samles om på tværs af Europa. Nu får vi både gode minder fra Eurovisionens historie samt sendt Ben & Tan og deres fantastiske sang ud til hele Europa,« siger Jan Lagermand Lundme, der er DR1’s redaktør for underholdning.

Eurovision blev i første omgang aflyst den 18. marts, efter at coronavirussen havde taget fart i Europa.

»Situationen i Holland, Europa og hele verden samt hensynet til de medvirkende kunstnere, fans og gæster ligger til grund for beslutningen,« lød det dengang fra arrangørerne.

11 dage forinden var det danske melodigrandprix løbet af stablen i Royal Arena i København - dog uden tilskuere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.