Barsk kur skaber håb om bedring i Italien

Berlin/London/Paris

Donald Trumps rejseforbud for europæere til USA kunne først og fremmest mærkes på verdens børser, der skiftede farve fra rød til blodrød efter præsidentens tale i Det Hvide Hus.

Alle europæiske børser åbnede torsdag med nye store kursfald, og Paris største lufthavn Charles de Gaulle meddelte, at den vil lukke sin terminal tre på grund af den reducerede trafik.

Begrænsningerne har forværret den økonomiske krise, som coronavirussen har udløst. I Frankrig har smitten lukket 3.600 virksomheder og sendt 60.000 ansatte ud i midlertidig arbejdsløshed.

Italien er stadig verdens hårdest ramte land efter Kina. Støvlelandet tjente som model for Danmark med meget drastiske forholdsregler og lukning af skoler, butikker, barer og restauranter.

Italien kan vise vejen

Håbet er her, at den barske kur virker. I Cordogna, som i begyndelsen var det hårdest ramte område, og som var det første, som blev lukket ned, var status efter et par uger ifølge Corriere della Sera, at tiltagene ser ud til at virke.

Kurven over nye tilfælde begyndte at flade ud og stadigt flere i befolkningen begyndte at udvikle antistoffer over for virussen.

Italiens premierminister Giuseppe Conte gjorde det onsdag klart for italienerne, at de ikke på landsplan skal regne med at se effekten af de drastiske tiltag i de nærmeste dage.

»Effekten af vores store anstrengelser vil kunne mærkes om 14 dage,« sagde han i sin tale til nationen, hvori han forsikrede, at en dag kan italienerne igen give hinanden et knus.

Italien er det europæiske land, som har taget de mest vidtgående tiltag ved først at lukke 11 kommuner ned siden blev hele Lombardiet og 13 provinser sat i karantæne. Det berørte 16. mio mennesker. Næste skridt var at sætte alle italienere i karantæne, og senest har den italienske regering besluttet at lukke alle butikker undtagen fødevarebutikker og apoteker.

Conti tilføjede dog, at de offentlige transportmidler i Italien vil få lov til at køre videre, og at industrier og fabrikker kan fortsætte deres produktion på betingelse af, at de træffer de nødvendige forholdsregler for at forhindre spredning af smitten.

Bedsteforældre i farezonen

Østrig har lukket sin grænse til Italien, og østrigere, der har været i Italien, kommer i karantæne. Østrigs konservative kansler, Sebastian Kurz, har forbudt møder med over 100 deltagere og lukket skoler for børn i alderen 14 og opefter. De skal i stedet undervises online eller via email.

»Det mindsker forhåbentligt udbredelsen noget,« håber Kurz, der til den tyske formiddagsavis Bild siger, at man forsøger »i det mindste at forsinke udbredelsen, når det nu ikke allerede er muligt at forhindre den.«

I Schweiz har kantonen Ticino, som grænser op til Italien, indført undtagelsestilstand. Her er alle biografer, teatre, ungdomsklubber, skiområder og diskoteker lukket mindst indtil den 29. marts. Også gymnasier og andre skoler for unge lukker.

Undervisningen i de obligatoriske skoler fortsætter dog, fordi man forsøger at holde børn og ældre fra hinanden – og det frygtes, at bedsteforældrene ville blive sat til at passe de mindste.

Danmark diskuteret i Frankrig

Den dramatiske nedlukning af Danmark blev livligt diskuteret onsdag aften af et panel på tv-stationen BFMTV. Konklusionen blandt de franske eksperter kan resumeres til, at man først efter krisen kan få svar på, hvilke lande der traf de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

Onsdag aften var de officielle tal i Frankrig 2.281 smittede og 48 døde, hhv. 500 og 15 flere end et døgn tidligere. Foreløbig har Frankrig valgt en anden og blødere vej end både Italien og Danmark, men hver dag får skruen med restriktioner et nøk mere.

Strategien er fortsat at sætte ind i de regioner, der er hårdest ramt. Præsident Emmanuel Macron har bebudet en tv-tale torsdag aften og vil muligvis beslutte at hæve alarmberedskabet til fase tre, den højeste.

Men allerede nu forbereder Frankrig sig på det værste. Efter at have forbudt møder med over 1.000 deltagere har den franske sundhedsminister Olivier Véran nu også lukket døren for besøg på franske plejehjem i et forsøg på at skåne de ældre.

Ligesom i Danmark er frygten, at sundhedsvæsenet bukker under for en bølge af syge, og at der pludselig opstår panik. Strategien er gået ud på at vinde tid, så hospitalerne har været i stand til at øge antallet af pladser på intensivafdelinger med 40 pct., forklarer en rådgiver i Elysée-palæet til Le Monde.

Derfor forsvarede Macron forleden under et besøg på et børnehospital i Paris sin strategi som effektiv.

»Vi skal undgå en situation, hvor alt pludseligt ændrer sig i vores land. Vi skal blive ved at være ekstremt hurtige til at tilpasse os den situation, der opstår i de forskellige dele af landet,« fastslog Macron.

Frankrig vil for alt i verden undgå sammenligninger med nabolandet Italien, der skønnes at have et langt dårligere hospitalsvæsen end det franske. Foreløbig klarer de franske hospitaler udfordringen, selv om læger og sygeplejersker er kommet på overarbejde.

Flere læger advarer i Le Monde om, at dette er stilhed før stormen, og at hospitalerne vil komme til kort, hvis epidemien varer i flere uger. Desuden begynder hospitaler at udarbejde nødplaner for, hvordan de kan fungere med 20 pct. færre medarbejdere. Den situation vil opstå, hvis skolerne lukker, og læger og sygeplejere skal passe deres børn.

Blandt de politiske partier er der stort set enighed om, at sundhedsmyndighederne gør det rigtige. Kun Marine le Pens højreparti Rassemblement National kritiserer regeringen for at gøre for lidt, og partiet kræver en hermetisk lukning af de franske grænser.

Allerede under det nuværende beredskab lukker myndighederne konsekvent skoler og børnehaver i de hårdest ramte områder, regionerne Oise nord for Paris, Korsika, dele af Bretagne go Hérault i Sydvestfrankrig.

Det højeste niveau tre i det franske beredskab indebærer, at indsatsen flyttes fra at forsøge at stoppe virussen til at dulme konsekvenserne af den, indtil epidemien stopper.

Berlin og London strammer op

I Tyskland anbefaler regeringen, at foranstaltninger med over 1.000 personer aflyses, men beslutningen træffes lokalt. Efter at landets kansler, Angela Merkel, onsdag holdt sit første pressemøde om coronavirus, ser det ud til, at anbefalingerne følges noget mere udbredt. Desuden findes der rundt omkring institutioner, f.eks. børnehaver, der lukker, når der er bekræftede tilfælde af virussen. Små områder er også lukket helt af og sat i karantæne, men det er foreløbigt en undtagelse. Mens landet ikke ønsker at lukke grænserne, er grænsekontrollen sydpå styrket.

I Storbritannien er premierminister Boris Johnson torsdag formiddag vært ved et såkaldt Cobra-møde, hvor regeringens top og sundhedseksperter diskuterer situationen og de næste skridt.

Det ventes, at briterne vil gå ind i næste fase af corona-bekæmpelsen, men det ventes ikke, at skridtene bliver så dramatiske som i f.eks. Danmark. Inden mødet var der lagt op til, at man ville bede ældre om at blive hjemme, at man vil bede folk, der kan arbejde hjemmefra gøre det og indføre tvungen isolation af briter, der har rejst i det hårdest ramte områder af verden.

Det overvejes ligeledes, om der skal være forbud mod meget store begivenheder, så f.eks. fodboldkampe skal spilles på tomme stadions.

I flere supermarkeder er hylderne med toiletpapir, køkkenruller og håndsprit tomme – og de butikker, der får nye forsyninger om morgenen, er begyndt at indføre restriktioner på, hvor meget, man må købe.

Men flere hamstrer alligevel. I den tunge ende blev en varebil onsdag stoppet, da den kørte usikkert. Den havde et ton overvægt, fordi den var proppet med toiletpapir og køkkenruller.

Samtidig forventer Labour at godkende, at de konservative ministre har magt til at udstede nye tiltag uden at det nødvendigvis skal igennem Underhuset.

Den britiske regering er under beskyldning for at gøre for lidt og reagere for let. Bl.a. siger Richard Horton, chefredaktør på lægetidskriftet The Lancet i dag til The Times, at det ikke passer, når regeringen siger, at den følger videnskabelige råd i håndteringen af coronavirussen – og han peger specifikt på, at Boris Johnsons folk indtil videre ikke har forbudt større forsamlinger.

I Ungarn er der udstedt national undtagelsestilstand, og al offentlig transport til nabolandene Østrig, Slovenien er indstillet. Rejsende, der har været i Italien, Kina, Sydkorea og Iran, får ikke lov at komme ind.

I Bulgarien må man kun rejse, hvis det er relateret til arbejde eller har sundhedsmæssige begrundelser. Polen og Ukraine lukker børnehaver, skoler og universiteter.