Det handler om 860 kroner

Nowy Sacz

Fyraften nærmer sig. Kun to af de store, sorte læderstole, der skal gøre ventetiden så behagelig som muligt for kunderne, er besat.

Den 33-årige salonejer Karolina Pulit er ved at være færdig med at klippe Beata, en ældre dame, der nu har en rødblond, kort frisure. Lidt voks i spidserne, så er hun klar.

Ved siden af venter Sonya Kubik, 29, på at komme til. Knaldrøde negle, sort læderjakke og langt hår, der skal være lysere. Arbejdet med kvalitetskontrol ved de polske statsbaner betyder, at hun ofte kommer uden for hjembyen, Nowy Sacz, der tæller omtrent 84.000 indbyggere og ligger i den sydlige del af Polen.

Og i skarp kontrast til de to andre kvinder i salonen flyder hendes engelsk uden afbrud. Da Jyllands-Posten spørger hende, hvad hun vil stemme ved valget til det polske parlament søndag, griner hun:

»Jeg er enlig mor til to børn, jeg har ikke tid til at gå op i politik.«

Ikke desto mindre giver hun sig straks til at kritisere landets regering, der ledes af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed. Ved det seneste valg fik PiS, som partiet forkortes til på polsk, 37,6 pct. af stemmerne. I Nowy Sacz stemte næsten 61 pct. på dem. En meningsmåling i september spåede partiet 47 pct. opbakning på landsplan ved det kommende valg.

Tallet får det hvide i Sonya Kubiks øjne til at vise sig:

»Det handler kun om de penge, de deler ud til alle,« hvæser hun.

De to andre kvinder i salonen bekræfter: De stemmer på PiS pga. partiets generøse sociale ydelser.

»Det er første gang i Polens historie, at så mange har fået så meget, det er den bedste tid i vores historie,« mener Beata, før hun skynder sig ud af salonen uden at ville oplyse sit efternavn.

Omfordeler prestige

Den vigtigste ydelse er børnechecken på 500 zloty – omtrent 860 kr. – per barn. Indtil for en måned siden modtog familierne den først fra og med det andet barn, medmindre de var fattige. Men per 1. september – godt en måned før valget – er også det første barn dækket generelt.

»Det gør en stor forskel for vores familie,« forklarer Karolina Pulit, der er mor til to.

Gennemsnitslønnen i Polen ligger på ca. 8.630 kr. At hvert barn udløser omtrent en tiendedel af lønnen ekstra, har betydet, at nogle forældre har fået råd til at sende deres børn afsted til sport, sprogundervisning og andre ting efter skole. Og hvor 53 pct. af familierne i 2015 havde råd til at tage børnene med på en uges ferie, gjaldt det 65 pct. tre år senere.

For PiS er de 500 zloty godt givet ud. Det var det løfte, som bragte dem til magten ved det seneste valg. Og ved at indfri det har de bevist, at PiS kan man stole på. Den slags troværdighed er en sjælden valuta i politik, og den ser nu ud til at indbringe partiet endnu en valgsejr.

»Det er svært at overvurdere de 500 zloty rent symbolsk. For første gang føler mange, at her er en regering, som faktisk forsøger at sørge for, at almindelige mennesker får gavn af overgangen til markedsøkonomien,« siger Aleks Szczerbiak, der har polske aner, men er britisk og professor ved statskundskab og europæiske studier på universitetet i Sussex i Storbritannien.

Han peger på, at siden jerntæppet faldt, har en stor del af befolkningen fået en langt højere levestandard. Men opsvinget nåede ikke alle. Folk, der bor på landet og i mindre byer, og som ikke har nogen lang videregående uddannelse, har typisk ikke fået forbedret deres økonomi på samme måde. Det er i overvejende grad her, PiS henter sine stemmer.

Derfor forpasser partiet heller ikke en lejlighed til at kritisere oppositionen for at være for tæt på den økonomiske og kulturelle elite, som mestendels bor i byerne.

»PiS har udråbt sig selv til advokat for de landlige områder, og dem har de virkelig hjulpet. De har også forbedret den offentlige trafik i landområder og genåbnet politistationer, som oppositionen lukkede. Med PiS har de områder fået en stemme,« forklarer Wojtek Szacki, der er politisk analytiker ved tænketanken Polityka Insight.

Dermed, forklarer Aleks Szczerbiak, er det ikke kun lykkedes PiS at omfordele sociale goder:

»De omfordeler også prestige. F.eks. siger de, at folk, der bor på landet, der ikke har klaret sig så godt efter jerntæppets fald, er blevet behandlet respektløst. Så deres vælgere kan se, at PiS er et parti, der viser dem respekt.«

Bønner i kirken

PiS kritiserer også oppositionen for at ikke at slå hårdt nok ned på korruption. Det er ellers ikke, fordi partiet ikke selv leverer skandaler fra tid til anden. For nyligt måtte den nu tidligere formand for parlamentet, Marek Kuchcinski, gå af, efter at det var kommet frem, at han og hans familie havde brugt regeringens fly og helikoptere til privat brug. Det lader dog ikke til at få vælgerne til at forlade partiet.

»Folk er hjernevaskede!« stønner Sonya Kubik og tager sig til hovedet.

Hun mener, den katolske kirke spiller en vigtig rolle i den næsten blinde støtte fra vælgerne:

»De er meget troende. Hvis præsten under gudstjenesten siger til dem, at de skal stemme på PiS, så gør de det.«

Da Jyllands-Posten siden kommer forbi gudstjenesten i en af kirkerne i Nowy Sacz, beder præsten dog kun til Gud. Sammen med to kordrenge messer han monotont afsted, mens menigheden hører til eller en gang imellem gentager dem. Døren ud til regnen på gaden er åben. Hele tiden kommer en ny troende ind, knæler og sætter sig til at lytte.

Barbara Wiswiewsli, 36, transportmedarbejder, går med til at droppe en del af gudstjenesten til gengæld for en snak om valget. På kirketrappen forklarer hun, at hun nok sætter kryds ud for PiS:

»Jeg har to børn, de hjælper mig. Og det er det parti, der er tættest på mig. Jeg er imod abort og aktiv dødshjælp,« forklarer hun.

»Jeg er ikke interesseret i politik, men jeg ved, at de har sørget for, at virksomheder nu skal betale moms, og de penge fordeler regeringen nu til os,« lyder det med henvisning til, at PiS har været langt mere effektiv end sine forgængere til at inddrive momsen fra store firmaer.

Oven i det hele har PiS bevist, at økonomien – i hvert fald hidtil – har kunnet holde til de generøse ydelser, som også tæller en nedsættelse af pensionsalderen, en hævet mindsteløn samt en skattefritagelse for unge under 26 år – blandt andet. I 2018 var der en vækst på ca. 5 pct., mens arbejdsløsheden ligger på ca. 3 pct. I Danmark er der ca. 5 pct. arbejdsløshed. Væksten lå i 2018 på 1.5 pct.

Armlægning med Bruxelles

I EU får PiS’ sejrskurs panderne til at rynke en fure dybere end sædvanligt. Siden partiet kom til magten i 2015, er det gået i stik modsat retning af det, der i Bruxelles defineres som europæiske værdier. Seksuelle og religiøse mindretal har løbende rollen som syndebukke, og f.eks. har lederen af PiS, Jaroslaw Kaczynski, sagt, at LGBT-rettigheder udgør en trussel mod Polen.

Men det største stridspunkt har været en reform af retssystemet. Den har stort set gjort forfatningsdomstolen tandløs og givet regeringen større magt over udnævnelsen af dommerne. Set fra Bruxelles er reformen et kvælertag på retsstaten.

Sagen er dog, at i Polen er alle enige om, at landets retssystem trængte til en reform. Som en advokat ved navn Piotr, der ikke vil have sit efternavn i avisen, udtrykte det over for Jyllands-Posten:

»Udgangspunktet var godt. Meningen var at bekæmpe korruptionen. Resultatet blev ikke godt. Det er klart.«

Ikke desto mindre stemmer både han og hans bedre halvdel, en engelsklærer, på partiet.

»De har forbedret vores privatøkonomi,« forklarer hustruen, Eva.

PiS har sidenhen rullet dele af reformen tilbage, fordi det blev truet med at miste retten til at stemme i EU’s ministerråd. Men det har ikke sendt forholdet mellem Warszawa og Bruxelles ret mange grader over plus.

Og sandsynligheden taler for, at det atter vil komme til højspændte situationer, hvis PiS bliver ved magten.

Til andre stridspunkter hører Warszawas varme forhold til USA’s regering, som PiS ser som den eneste måde at sikre sig imod potentielle russiske aggressioner på. Desuden nægter Polen at tage imod flygtninge via EU’s fordelingsnøgle, ligesom landet insisterer på at fortsætte med kulkraft og derfor afviser at bakke op om EU’s nyeste klimamål om at være CO₂-neutral i 2050.

Absolut flertal

Spørgsmålet er nu, om kirkebønner og børnecheck søndag kan omsættes til et absolut flertal – det opnåede partiet i 2015 takket være et stort stemmespild hos oppositionen, og det har partiet brug for, fordi det er tæt på umuligt for PiS at finde koalitionspartnere – de andre partier vil ikke være med.

Derfor, forklarer Aleks Szczerbiak, er det PiS’ held, at oppositionen ikke har nogen stor troværdighed på det socialøkonomiske område. Desuden mangler den en karismatisk leder.

»I lang tid regnede oppositionen med, at så længe der var flere, som stemte på dem, end på PiS, ville der komme en ny regering. Men det virker kun, hvis folk vil af med PiS. Sådan er det ikke. Der er intet ønske om forandring i Polen.«