Kinas datacentre er store klimasyndere: Udleder CO2 som 21 mio. biler
I takt med en stigende datamængde i verden stiger CO2-udledningen fra verdens datacentre. En dansk professor mener, vi kan lave bæredygtige løsninger, hvis vi tænker os om.
I 2018 udledte Kinas datacentre 99 mio. tons CO2. Det svarer til den samme udledning, som 21 mio. biler sender op i atmosfæren på et år. Datacentre, som verden over bliver brugt til at lagre emails, feriebilleder og nyhedsbreve, står for mellem 3 og 5 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser, eller omtrent det samme som hele klodens flytrafik.