Fortsæt til indhold
International

Irans udenrigsminister er overraskende med ved G7-møde

Et fly, som tilhører den iranske regering, landede søndag med den iranske udenrigsminister ved G7-topmøde.

/ritzau/Reuters

Irans udenrigsminister er meget overraskende ankommet til G7-topmødet i Biarritz.

Et fly, som tilhører den iranske regering, landede i den franske by søndag eftermiddag, efter at lederne af G7-landene tidligere havde drøftet krisen med Iran.

Frankrigs regering bekræfter, at den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, er kommet til G7-topmødet.

Det understreges både fra iransk og fransk side, at der ikke er planlagt møder mellem amerikanske og iranske repræsentanter.

Men en fransk talsmand siger, at den iranske ministers besøg er en mulighed for at mindske spændingerne mellem Iran og USA.