Fortsæt til indhold
International

Tidligere brasiliansk præsident løslades

Tidligere præsident i Brasilien Michel Temer vil blive løsladt trods alvorlige korruptionsanklager mod ham.

/ritzau/

Tidligere præsident i Brasilien Michel Temer bliver løsladt fra fængslet.

Det har en dommer mandag besluttet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Temer blev torsdag anholdt og fængslet, efter han blev anklaget for omfattende korruption.

Trods løsladelsen af 78-årige Temer er han dog stadig sigtet i sagen, som myndighederne mener drejer sig om bestikkelse for hele 3,1 milliarder danske kroner.

Michel Temer var præsident fra 2016 til 2018. Han overtog præsidentembedet fra Dilma Rousseff, der blev tvunget fra magten efter en rigsretssag.