New Zealands leder vil drøfte livestreaming med Facebook

Gerningsmanden sendte live fra moskéangrebet i New Zealand. Premierministeren vil drøfte det med Facebook.

Artiklens øverste billede
En video, der viste en gerningsmand gå ind i en moské og skyde flere muslimer, som var mødt op til fredagsbøn, fik hurtigt et liv på sociale medier. Foto: Trt World/AFP

En 17 minutter lang video, der blev sendt live og viste mænd, kvinder og børn, der blev skudt på klos hold ved fredagens angreb i New Zealand, hvor foreløbig 50 personer har mistet livet, har fået liv på sociale medier.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, siger ved en pressekonference tidligt søndag morgen dansk tid, at der er "yderligere spørgsmål, som skal besvares".

De spørgsmål går på, hvad de sociale medievirksomheders rolle er, når det kommer til at fjerne videoen og stoppe den fra at blive delt.

- Det er et emne, som jeg ser frem til at diskutere med Facebook, siger Ardern ved pressekonferencen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun tilføjer, at Facebooks driftschef, Sheryl Sandberg, har sendt en kondolence efter fredagens skudangreb i Christchurch.

- Jeg har haft kontakt med Sheryl Sandberg. Jeg har ikke talt med hende personligt, men hun har rakt ud og vist, at hun ved, hvad der er sket i New Zealand, siger Ardern ifølge Reuters.

Ifølge Benjamin Rud Elberth, der rådgiver om digitale og sociale medier, har Facebook og andre sociale medier en række værktøjer til at se, hvornår noget bliver set eller delt utrolig meget.

Alligevel er det svært at undgå en livestreaming som den, gerningsmanden sendte i fredags.

- Problemet er, at det er et overraskelsesangreb - både terrorhandlingen og Facebook livestreamingen. Han (gerningsmanden, red.) har ikke signaleret, at han ville livestreame angrebet. Så Facebook har ikke en chance, siger Rud Elberth.

Facebook har på Twitter skrevet, at de i løbet af de første 24 timer fjernede 1,5 millioner videoer af angrebet globalt.

- Når folk vælger at bruge vores teknologi til noget negativt, så skal vi have begrænset det så meget som muligt og så hurtigt som muligt, siger Peter Münster, der er nordisk kommunikationschef for Facebook.

Han fortæller videre, at Facebook er meget optaget af at optimere regler og teknologi for at undgå, at mediet kan misbruges i lignende sager.

Benjamin Rud Elberth peger på, at det kan være svært gøre uden at ændre på mediet.

- Jeg mener i virkeligheden, at Facebook gør alt det, som de kan i denne her situation, hvis de skal være det sociale medie, som vi gerne vil bruge til det, vi gerne vil, lyder det fra Benjamin Rud Elberth.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.